Conjugación de interpelar

Conjugación de interpelar [v.]

infinitivo
presente

-interpelar

indicativo
presente

yointerpelo

interpelas

élinterpela

nosotrosinterpelamos

vosotrosinterpeláis

ellosinterpelan

imperfecto

yointerpelaba

interpelabas

élinterpelaba

nosotrosinterpelábamos

vosotrosinterpelabais

ellosinterpelaban

pretérito

yointerpelé

interpelaste

élinterpeló

nosotrosinterpelamos

vosotrosinterpelasteis

ellosinterpelaron

futuro

yointerpelaré

interpelarás

élinterpelará

nosotrosinterpelaremos

vosotrosinterpelaréis

ellosinterpelarán

subjuntivo
presente

yointerpele

interpeles

élinterpele

nosotrosinterpelemos

vosotrosinterpeléis

ellosinterpelen

futuro

yointerpelare

interpelares

élinterpelare

nosotrosinterpeláremos

vosotrosinterpelareis

ellosinterpelaren

imperfecto

yointerpelara

interpelaras

élinterpelara

nosotrosinterpeláramos

vosotrosinterpelarais

ellosinterpelaran

imperfecto 2

yointerpelase

interpelases

élinterpelase

nosotrosinterpelásemos

vosotrosinterpelaseis

ellosinterpelasen

condicional
presente

yointerpelaría

interpelarías

élinterpelaría

nosotrosinterpelaríamos

vosotrosinterpelaríais

ellosinterpelarían

imperativo
presente

(yo)/

(tú)interpela

(él)interpele

(nosotros)interpelemos

(vosotros)interpelad

(ellos)interpelen

gerundio

-interpelando

participio

-interpelado

interpelar

Abrevaciones

f.p. feminino plural

f.s. feminino singular

m.p. masculino plural

m.s. masculino singular

sing. singular

plur. plural

adj. adjectivo

n. substantivo

v. verbo